Ydelser
Tre pakker, der bygger oven på hinanden, og en kode-scanning, du kan lægge oveni. Uanset pakke slutter opgaven med en skriftlig rapport.
Pakke 1
Basis
Eksternt sikkerhedstjek
Jeg ser på jer udefra, som en angriber ville. Jeg kigger kun på det, der er offentligt, og rører ikke jeres systemer.
Passer til
Til mindre virksomheder og foreninger, der vil have et overblik.
Få et tilbud på BasisDet får I
- Gennemgang af alt, hvad der er synligt udefra
- Tjek af, om andre kan sende mails i jeres navn
- Tjek af kryptering og opsætning
- Søgning efter lækkede adgangskoder og nøgler
- Rapport inden for 5 hverdage efter testen
- Gentest af rettede fund inden for 30 dage
Se hvad jeg undersøger
- DNS
- opsætningen, der forbinder jeres domæne med jeres servere og mail.
- SPF, DKIM og DMARC
- tre indstillinger, der afgør, om andre kan sende mails i jeres navn.
- TLS og certifikat
- krypteringen mellem de besøgende og jeres side.
- Sikkerhedsheaders
- instrukser til browseren, der blokerer kendte angreb.
- Platform
- hvilket system siden kører på, og om det er opdateret.
- Offentlig kode
- om adgangskoder eller API-nøgler ved en fejl er lagt offentligt, fx på GitHub.
Pakke 2Anbefalet
Udvidet
Test af login, API og jeres digitale spor
Alt i Basis, plus en test af selve applikationen: login, brugeradgang og API. Jeg finder også ud af, hvad der ligger offentligt om jer.
Passer til
Til webshops og virksomheder med login, kundedata eller en app.
Få et tilbud på UdvidetDet får I
Alt i Basis, plus:
- Test af login og brugeradgang
- Test af jeres API
- Overblik over, hvad internettet ved om jer
- Gennemgang af rapporten på et møde
- Gentest af rettede fund inden for 60 dage
Se hvad jeg undersøger
- OSINT
- en kortlægning af det, der ligger offentligt om jer: gamle subdomæner, medarbejderoplysninger og lækkede data.
- API
- de forbindelser, jeres app bruger til at hente og gemme data.
- Adgangskontrol
- om en bruger kan se eller ændre noget, de ikke burde have adgang til.
Jeg ændrer og sletter ingen data undervejs.
Pakke 3
Komplet
Dybdegående sikkerhedstest
Alt i Udvidet, plus tests, der går længere end standardtjekket og viser, hvor langt en angriber kan komme.
Passer til
Til virksomheder, hvor nedetid eller et datalæk vil koste dyrt. Kræver en særskilt aftale og skriftlig tilladelse.
Få et tilbud på KompletDet får I
Alt i Udvidet, plus:
- Dybere test, der går længere end standardtjekket
- Tidspunktet aftales, så driften ikke forstyrres
- Gentest af rettede fund inden for 90 dage
Se hvad jeg undersøger
- Fuzzing
- jeg sender store mængder uventede data til systemet for at finde fejl.
- Kontrolleret adgangstest
- jeg forsøger at komme ind, som en rigtig angriber ville, inden for de aftalte rammer.
Vi aftaler tidspunktet, så en eventuel påvirkning af driften sker, når det passer jer.
Sammenlign pakkerne
| Indhold | Pakke 1Basis | Pakke 2Udvidet | Pakke 3Komplet |
|---|---|---|---|
| Det får I | |||
| Rapport med fund og anbefalinger | Indgår | Indgår | Indgår |
| Rapport inden for 5 hverdage efter testen | Indgår | Indgår | Indgår |
| Gennemgang af rapporten på et møde | Indgår ikke | Indgår | Indgår |
| Gentest af rettede fund inden for | 30 dage | 60 dage | 90 dage |
| Det undersøger jeg | |||
| Alt, hvad der er synligt udefra | Indgår | Indgår | Indgår |
| Om andre kan sende mails i jeres navn | Indgår | Indgår | Indgår |
| Kryptering og opsætning | Indgår | Indgår | Indgår |
| Lækkede adgangskoder og nøgler | Indgår | Indgår | Indgår |
| Login og brugeradgang | Indgår ikke | Indgår | Indgår |
| Jeres API | Indgår ikke | Indgår | Indgår |
| Hvad internettet ved om jer | Indgår ikke | Indgår | Indgår |
| Dybere test end standardtjekket | Indgår ikke | Indgår ikke | Indgår |
Tilkøb: kode-scanning (SAST)
SAST står for statisk kodeanalyse. Jeg gennemgår jeres kildekode for sårbarheder og for hemmeligheder som adgangskoder, der er skrevet direkte i koden. Kode-scanningen kan lægges oven i alle tre pakker.
Rapporten
Rapporten er skrevet, så I kan læse den uden teknisk baggrund. Hvert fund får en alvorlighedsgrad og en anbefaling, I kan gå direkte i gang med. Jeres udvikler får de tekniske detaljer i et bilag.
Spørgsmål og svar
Kan testen lægge vores hjemmeside ned?
Det er meget usandsynligt. I Basis og Udvidet tester jeg uden at ændre data og uden at belaste siden hårdt. Komplet går dybere, så der aftaler vi et tidspunkt, hvor en eventuel påvirkning gør mindst skade.
Skal vi have teknisk viden for at bruge rapporten?
Nej. Rapporten er skrevet til den, der skal træffe beslutningen. Hvert fund har en alvorlighedsgrad og en anbefaling i almindeligt sprog. De tekniske detaljer står i et bilag, som I kan give videre til jeres udvikler.
Hvad koster det?
Det afhænger af, hvad der skal testes, og hvilken pakke I vælger. Fortæl mig om jeres hjemmeside, så sender jeg et tilbud. Der lægges ikke moms oveni, fordi Akkurt.dk ikke er momsregistreret.
Hvor lang tid tager det?
Hvor lang tid selve testen tager, afhænger af omfanget, og det står i tilbuddet. Rapporten får I inden for 5 hverdage efter testen.
Hvad sker der, hvis du finder noget alvorligt?
Så kontakter jeg jer med det samme, før rapporten er færdig. I får at vide, hvad problemet er, og hvordan I lukker hullet.
Hvad har du brug for fra os?
Skriftlig tilladelse fra den, der ejer systemet, og en kontaktperson, jeg kan fange undervejs. Kræver pakken adgang, fx til et login, skal jeg også have en testbruger.
Er vores data i sikkerhed hos dig?
Ja. Fund og data bliver mellem os og deles ikke med andre. Testdata slettes, når opgaven er afsluttet.